MATERIALER OG MONTERING

 
Alusandwich-plade

 

Alusandwich-pladerne er blot 3 mm. tykke og er sammensat af tynde aluminiumsplader på ydersiderne og en hård kerne af plastik i midten. Pladerne er hvidlakeret på begge sider og printes med et lækkert mat UV-print med mærkbar tekstur. Vi har afrundet hjørnerne på alle vores alusandwich-produkter og de leveres med beskyttelsesfolie på bagsiden. 

 

Fordi alusandwich består af både plastik og aluminium, kan vægten holdes nede. Men selvom det er et let skiltemedie er pladerne alligevel både stærke, formstabile og holdbare. Denne type skilteplade kan anvendes både indenfor og udenfor. Den holder til al slags vind og vejr. 

 

 

Print på alusandwich-plade

 

Vi anvender som udgangspunkt UV-print, som er en farvelægning der påføres direkte på materialet og hærdes med stærkt UV-lys, så det holder farverne længere end et traditionelt print - også når det udsættes for sollys. Og så har det en mat overfladetekstur, der ser eksklusiv ud. UV-print er desuden en bæredygtig og miljøvenlig printform, da der ikke anvendes skadelige opløsningsmidler. Print på begge sider af pladen er muligt.

 

Et billede på en alusandwich-plade er altså en flot, solid og bæredygtig løsning som holder i rigtig mange år. 

 

Whiteboardlaminat og specialmål

Alle vores billeder kan også leveres på alusandwich-plader med whiteboard-laminat af høj kvalitet, så der er mulighed for at tegne og skrive oven i motivet igen og igen. Kontakt os, hvis I ønsker whiteboard-laminat.

Vi laver også brugerdefineret design og kan levere vores motiver på specialmål. Denne alusandwich-plade kan vi nemt figurskære og tilpasse lige netop de formater og størrelser I har behov for.

 

Rengøring og vedligehold

Støv og snavs kan fjernes med en opvredet klud eller ved støvsugning med en blød børste.

 

Montering af alusandwich-plader

Det er nemt selv at montere alusandwish-plader. Skruer kan let skrues direkte gennem disse skilteplader, derfor kommer de, som udgangspunkt, uden huller så man selv kan placere skruerne hensigtsmæssigt, dér hvor det giver bedst mening. Kontakt os, hvis I ønsker jeres motiver med forborede huller.

 

Tip: I vores kategori Motiver til udemiljø, kommer alle alusandwich-pladerne med forborede huller, så de er supernemme også at montere på trådhegn med strips. 

 

Strips og skruer medfølger ikke, men kan findes i ethvert byggemarked.

 

Kontakt os, hvis I ønsker professionel montering af jeres køb hos MuteDesign.

Miljø og bortskaffelse

Pladerne er genanvendelige og kan afleveres på genbrugsstationen, når de er udtjent.

 

Akustikplade

 

Flere undersøgelser viser, at trivsel hos børn og voksne kan bedres markant, hvis man sætter ind med de rette tiltag til at forbedre akustikken i de belastede lokaler. Vi har derfor været grundige med at finde det absolut bedst egnede akustikplademateriale til skoler og institutioner og tilbyder således alle vores motiver printet på robuste, miljøvenlige akustikplader af høj kvalitet. 

 

Vores akustikplader med print er utroligt dekorative og kan laves i alle mål. De kan også figurskæres. Vi printer på 20 mm. og 35 mm. tykke plader. Materialet er gennemfarvet sort og pladernes kanter vil derfor give fornemmelsen af en indramning. Print på begge sider er muligt.

 

 

A-klassificerede akustikplader

Akustikpladerne har fremragende lydabsorberende egenskaber. Pladerne med en tykkelse på 35 mm. er testet til lydabsorberende klasse A, den højest opnåelige lydklasse.

 

Montering af akustikplader

 

Monteringen af akustikplader afhænger af om man vælger en rammeløsning eller blot monterer pladerne på væggen som de er. 

Akustikplader uden ramme “svæver” 10 mm. ud fra væggen - dette giver en større støjdæmpende effekt og et eksklusivt udtryk. De kommer med skjulte vægbeslag samt afstandsstykker som klæber til væggen så pladen bliver inde ved væggen. Pladerne er meget nemme selv at montere med de medfølgende beslag.

 

Kontakt os, hvis I ønsker professionel montering af jeres køb hos MuteDesign.

 

 

Rammeløsninger

 

Akustikpladerne tager sig utroligt flotte ud uden ramme, men kontakt os, hvis I ønsker indramning med alurammer, trærammer og evt. med udskiftelige stofprint. Der er flere forskellige løsninger og muligheder, og en ramme vil beskytte akustikpladerne, hvis de fx har en udsat placering.

 

Miljøvenlige og fremstillet af genbrugsplast

Disse fremragende, støjdæmpende plader er fremstillet af PET-fibre, som er 100% genbrugsmateriale udvundet af brugte plastflasker. PET-fibrene i pladerne er bløde og eftergivende, og materialet tåler stød fra genstande, som ikke er skarpe. 

Printoverfladen er tekstil, specielt fremstillet til at lyd kan trænge igennem, og motivet krakelerer ikke ved stødpåvirkning. Print på akustikplader vil, grundet den lydabsorberende overflade, ikke stå helt så skarpt som på fx en alusandwich-plade eller en folie. 

 

Der er et lavt energiforbrug ved produktionen af PET-fibrene, som gør at pladerne efterlader et CO2 fodaftryk, der er langt mindre end andre fibermaterialer, og reducerer samtidig forbruget af verdens olieressourcer. Da PET-pladen også er genbrugelig, sikres et sundt økosystem. 

Allergi- og sundhedsvenlige

 

Akustikpladerne af genbrugsplast giver et bedre indeklima end traditionelle akustikplader. De frigiver ikke emissioner eller fiberstøv, som kan skade eller irritere hud og øjne. Bakterier kan heller ikke leve i materialet. Pladerne er altså både allergi- og sundhedsvenlige. Lettere snavs kan fjernes med en støvsugning med blød børste eller en hårdt opvredet klud.

 

Vores leverandør af print og akustikplader, Damgaard-Jensen A/S, er certificeret efter kvalitetsstandarden ISO 9001 og miljøledelsesstandarden ISO 14001.

 

Bortskaffelse


Pladerne kan afleveres på genbrugsstationen, når de er udtjent. PET-pladen frigiver kun uskadelig vand og CO2 ved forbrænding. 

 

Om støj og akustik

 

En forudsætning for et godt og sundt lydmiljø er, at rummets akustiske egenskaber er i orden. Akustik måles i efterklangstid. Jo hårdere overfladerne (vægge, vinduer, loft og gulv) i rummet er, jo længere bliver efterklangstiden og jo værre opleves lydene. Efterklangstiden kan reduceres ved at opsætte lyddæmpende akustikplader som disse.

Når mere end to personer taler sammen, bliver det sværere at forstå hinanden, fordi lydene fra den enkelte person er for længe om at forsvinde (falde i lydstyrke) og dermed “dækker” over andre lyde.

Akustiske målinger/støjmålinger
 

Vi samarbejder med Audioexperts, som har mange års erfaring med støjmålinger, analyser og beregninger. Ønsker I professionelle målinger af støjniveau og efterklangstid i jeres lokaler, skal I blot kontakte os, så håndterer vi hele processen i samarbejde med Audioexperts, og I er med garanti i gode og professionelle hænder.

 

Guidelines for bedste støjdæmpende effekt af akustikpladerne

  • Akustikbillederne monteres i talehøjde - både siddende og stående talehøjde.

  • Afstand på 10 mm. ml. væg og plade giver den bedst dæmpende effekt.

  • Store eller små formater? Det er det samlede antal m2, der giver den bedste effekt.

  • Bedste effekt opnås også ved at montere akustikplader på flere vægge i samme rum.

  • Fordel desuden akustikpladerne jævnt i lokalet. Dog kan man med fordel samle akustikpladerne i et bestemt område af et større lokale, hvis det særligt er her støjen stammer fra. Således kan man lave støjdæmpende zoner i større rum.

1 mm PVC-plade

 

 

En 1 mm. tynd plade af opskummet PVC er et supersmart alternativ til den klassiske folie. Det er en meget tynd og let bøjelig plade som ikke går i stykker og bliver grim, når små pilfingre kradser eller piller i kanterne. 

 

Sammenlignet med en folie, vil denne meget tynde plade fremstå med dybde og et eksklusivt udtryk.

PVC’en er genial til fx døre, skabe og bagsider af reoler. Den kan også klæbes op på vægge. 

 

Obs: En opskummet PVC er et relativt blødt materiale, som er modtagelig for ridser med skarpe genstande. 

Ønsker man den mest modstandsdygtige løsning, anbefaler vi 3 mm. alusandwich-plade, som er rigtig god til vægge og i nogle tilfælde vil egne sig fint til bagsiden af reoler og skabe, men vi anbefaler den ikke til montage på døre og skabslåger.

 

 

Print på PVC-plade

Vi anvender som udgangspunkt UV-print, som er en farvelægning der påføres direkte på materialet og hærdes med stærkt UV-lys, så det holder farverne længere end et traditionelt print - også når det udsættes for sollys. Og så har det en mat overfladetekstur, der ser eksklusiv ud. UV-print er desuden en bæredygtig og miljøvenlig printform, da der ikke anvendes skadelige opløsningsmidler.

 

 

Whiteboardlaminat og specialmål

 

Alle vores standardmotiver kan også leveres på 1 mm. PVC med whiteboard-laminat, så der er mulighed for at tegne og skrive oven i motivet igen og igen. Kontakt os, hvis I ønsker whiteboard-laminat.

 

Vi kan levere vores motiver på specialmål og laver også brugerdefineret design. Denne PVC kan vi nemt figurskære og tilpasse lige netop de formater og størrelser I har behov for.

Rengøring og vedligehold

 

Støv og snavs kan fjernes med en opvredet klud eller ved støvsugning med en blød børste.

Montering

 

Denne helt tynde PVC-plade er enormt nem at montere; den opklæbes blot med de fastgjorte striber af stærk, dobbeltklæbende tape og man skal ikke bøvle med luftlommer og efterfølgende krøllede områder som ved en klassisk folie. Vi anbefaler at bruge en tør, blød klud til at trykke pladen fast med, så I undgår mærker og ridser ifm. monteringen.

 

Kontakt os, hvis I ønsker professionel montering af jeres køb hos MuteDesign.

 
 
Selvklæbende folie

 

Folier kan fx klæbes op på vægge, døre, skabslåger og reoler - blot fladen er glat og rengjort.

Folier findes i mange kvaliteter. Vi printer kun på vores trykkeris allerbedste kvalitet, så I er sikret et flot produkt længst muligt. 

 

Print på folie

 

Vi anvender som udgangspunkt UV-print, som er en farvelægning der påføres direkte på materialet og hærdes med stærkt UV-lys, så det holder farverne længere end et traditionelt print - også når det udsættes for sollys. Og så har det en mat overfladetekstur, der ser eksklusiv ud. UV-print er desuden en bæredygtig og miljøvenlig printform, da der ikke anvendes skadelige opløsningsmidler.

 

Whiteboardlaminat og specialmål

 

Alle vores standardmotiver kan leveres på folie med whiteboard-laminat, så der er mulighed for at tegne og skrive oven i motivet igen og igen. Kontakt os, hvis I ønsker whiteboard-laminat.

 

Vi kan levere vores motiver på specialmål og laver også brugerdefineret design. En folie kan vi nemt figurskære og tilpasse lige netop de formater og størrelser I har behov for.

 

Rengøring og vedligehold

 

Støv og snavs kan fjernes med en opvredet klud eller ved støvsugning med en blød børste.

 

Montering

 

Opsætning af folie kræver noget snilde og ofte lidt øvelse. De mindre folier er relativt nemme selv at montere, hvor det med de større folier kan være noget mere udfordrende at opnå et pænt resultat hvorfor professionel montering anbefales.

 

Kontakt os, hvis I ønsker professionel montering af jeres køb hos MuteDesign.

Gulvfolie

 

 

Gulvfolier findes i mange kvaliteter. Vi printer kun på vores trykkeris allerbedste og mest slidstærke kvalitet, og laminerer desuden folien med en skridsikker højkvalitetslaminat, så I er sikret et solidt, flot og sikkert produkt, der holder længst muligt. 

 

Specialmål og ønsker til gulvfolier

 

Kontakt os, hvis I ønsker et særligt motiv som gulvfolie eller ønsker vores standard-gulvfolier i specialmål.

Vi laver nemlig også brugerdefineret design, og gulvfolie kan nemt figurskæres og tilpasse lige netop de formater og størrelser I har behov for.

Rengøring og vedligehold

Vi fraråder kraftigt at bruge rengøringsmaskiner, hvor der er gulvfolier - de slider uhensigtsmæssigt meget på gulvfolien og reducerer levetiden markant. 

Brug ikke for meget vand ved gulvvask omkring gulvfolierne, og forsøg at skåne foliens kanter mest muligt, når der vaskes  - så vil I have glæde af folien meget længere.

Gulvfolier, uanset kvalitet, har en begrænset levetid, og man skal forvente at de relativt hyppigt skal skiftes.

I børnehaver og daginstitutioner er der en positiv tendens til at gulvfolier holder længere end fx i skoler og SFO’er, da gulvfolierne ofte kun betrædes med strømpesokker og “trafikken” her er lettere. 

Folier der udsættes for meget direkte sollys og folier der placeres i meget trafikerede områder, skal man påregne at skifte hyppigere end ellers.

Et godt alternativ til gulvfolier er vores gulv-vinyl-måtter,, som er mobile og kan tages væk, når de ikke er i brug.

 

Montering   

 

Montering af gulvfolie kræver noget snilde og ofte lidt øvelse. De mindre folier er relativt nemme selv at montere, hvor det med de større folier kan være noget mere udfordrende at opnå et pænt resultat hvorfor professionel montering anbefales.

Husk at rense gulvet grundigt før montering af folien, og tørre godt efter, så der er helt rent og tørt og fri for små sandkorn.

Kontakt os, hvis I ønsker professionel montering af jeres køb hos MuteDesign.

 
 
Gulv-vinyl

Gulv-vinylen egner sig rigtig godt som gulvmåtte til indendørs og udendørs brug, da den har en god slidstyrke og kan ligge på de fleste typer af underlag. Gulv-vinylen er bøjelig og mobil og kan flyttes fra rum til rum, så man kan have glæde af motiverne flere steder og have fleksible læringsmiljøer.

 

Overfladen på gulv-vinylen er mat og ikke glat, og man kan sagtens springe rundt på måtterne uden de skrider - man skal dog være opmærksom på at sand på gulvet mindsker skridsikkerheden.

Mindre gulvmåtter kan opbevares i skabe og på hylder, når de ikke er i brug, mens store gulvmåtter kan rulles sammen og evt. anbringes forsvarligt oven på skabe og reoler.

 

Gulv-vinylen er et godt alternativ til gulvfolien.

 

Specialmål og ønsker til gulv-folie

 

Kontakt os, hvis I ønsker et særligt motiv printet på gulvfolie eller ønsker vores standard-gulv-vinyl-måtter i specialmål. Vi laver nemlig også brugerdefineret design, og gulv-vinyl kan nemt figurskæres og tilpasse lige netop de formater og størrelser I har behov for.

 

Print på gulv-vinyl

 

Vi anvender som udgangspunkt UV-print, som er en farvelægning der påføres direkte på materialet og hærdes med stærkt UV-lys, så det holder farverne længere end et traditionelt print - også når det udsættes for sollys. Og så har det en mat overfladetekstur, der ser eksklusiv ud. UV-print er desuden en bæredygtig og miljøvenlig printform, da der ikke anvendes skadelige opløsningsmidler.

 

Rengøring og vedligehold
 

Støv og snavs kan fjernes med en opvredet klud eller ved støvsugning med en blød børste.

Montering
Gulv-vinyl kræver ikke montering, da den ligger løst på gulvet og kan tages frem og lægges væk efter behov.

NYHEDSBREV 
 Få inspiration til læring og læringsmiljøer
 
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig vores betingelser for behandling af dine personoplysninger
arrow&v
  • Facebook - Grey Circle
  • Instagram - Grey Circle
  • LinkedIn - Grey Circle

Tlf. 61 71 45 79

MuteDesign I/S, Stationsvangen 5, 8541 Skødstrup

cvr. 38437607

All images are copyrighted                    Alt design og billedmateriale på  www.mutedesign.dk ejes af MuteDesign I/S                    Alle priser på denne side er eksklusiv moms.